Germany’s sly Beggar-Thy-Neighbour policies

“If you go down Fifth Avenue, anybody has a Mercedes  https://www.militariaweb.dk/-Benz in front of his house, isn’t that the case? … How many Chevrolets do you notice in Germany? Not very many, maybe none at all…. It’s a one-way street” (Guardian).
Trump’s noget forsimplede forsøg på at illustrere problemet med USA’s handelsbalance deficit i relation til Tyskland, der i 2016 udgjorde 64,nine mia. Bucks. Ved mødet med kansler Merkel hævdede Trump at ville sætte en stopper for en unfair behandling af USA.
Trump er ikke alene i sin kritik af Tyskland. Og så below Obama var der kritik af tysk økonomisk politik. I en US Treasury Report til Kongressen hed det i 2013: “Germany’s anemic tempo of home call for increase and dependence on exports have hampered rebalancing at a time whilst many different euro – vicinity countries had been below severe stress to reduce demand and compress imports in order to sell adjustment. The internet result has been a deflationary bias for the euro vicinity, in addition to for the arena financial system.” (treasury.Gov).
Kritikken kommer fra mange sider. Fra OECD, fra EU og fra IMF, hvorfra guy i 2013 opfordrer “Merkel’s government to lessen its export surplus to an “appropriate rate” to help its euro-region partners reduce deficits. ” (Bloomberg)
Senest er der kommet kritik fra den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron, der i hvert fald her er på linje med Trump: “Germany benefits from the imbalances within the euro zone and achieves very excessive exchange surpluses,” … Those aren’t an amazing factor either for Germany or for the economic system of the euro zone. There need to be a rebalancing (Bloomberg).
Kritikken er ikke blevet mindre efter man kunne konstatere, at Tyskland i 2016 nåede en ny rekord med et overskud på handelsbalancen på ca. 253 mia. For en samlet eksport på 1,2 billioner euro. Tyskerne ser derfor gerne ser sig selv som “Exportweltmeister” og med denne rekord overgik de i 2016 selv Kina.
Grafikken viser udviklingen i det tyske handelsoverskud fra 2000 til 2016. (Statista).
Picture
Hvor overskuddet på handelsbalancen hidtil nu har en været kilde til stolthed hos tyskerne, begynder tvivlen nu at melde sig. Er det ligefrem ved at være en hassle at man er så succesrig, når det gælder eksport? “Die Zahlen seien Anlass zur Sorge, und kein Grund stolz zu sein” tweetede Marcel Fratzscher, der præsident for det anerkendte “Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung” (DIW). Hans og andres bekymring skyldes dog hovedsagelig frygten for, hvad Trump kan finde på for at nedbringe USA’s deficit i handlen med Tyskland.
Ud over problemet med de mange Mercedes’er på Fifth Avenue og manglen på Chevrolet biler i Tyskland, hvad er da egentlig problemet med det keep tyske overskud på handelsbalancen?
Påstanden er, at det tyske overskud, ligesom det kinesiske overskud, ledsages af gæld og arbejdsløshed i andre steder i den globale økonomi, i USA såvel som i dele af Europa.
Påstanden er at Tyskland herved kommer til at bedrive en ” beggar-thy-neighbour politik, en politik, hvor man opnår fordele på andre landes bekostning.

Beggar-Thy-Neighbour Policies
I 1937 beskrev økonomen Joan Robinson de terrible konsekvenser af, hvad hun dengang kaldte beggar-my-neighbour politikker: “In instances of wellknown unemployment a sport of beggar-my-neighbour is played between the nations, every one endeavouring to throw a bigger proportion of the weight upon the others. As soon as one succeeds in increasing its alternate balance at the expense of the relaxation, others retaliate, and the total volume of worldwide exchange sinks continuously, fairly to the entire quantity of worldwide interest. Political, strategic and nostalgic considerations upload gas to the fire, and the flames of financial nationalism blaze ever higher and better.” (Robinson, 1937).
Hvis vi skal trække en parallel til i dag, ser vi hvorledes Trump og andre beskylder Tyskland og Kina for at bedrive bedriver beggar-my-neighbour politikker, der resulterer i øget gældsætning og arbejdsløshed i andre lande. Trump vil reagere eller svare igen ved at skabe barrierer for importen fra Tyskland og Kina. Dermed kunne man hævde, at han kommer til at bidrage til en spiral, der medføre at “the entire volume of international trade sinks.” Austeritetspolitikker i Sydeuropa har tilsyneladende skabt mere balance i handlen med Tyskland, men det er sket ved at mindske importen, ikke ved at øge eksporten. Ved at forsvare sig som Trump agter at gøre det, eller som Sydeiropa gør, risikerer alle at tabe, præcis som Robinson forudsagde.
Hvordan kan man imidlertid bedrive beggar-my-neighbour politikker? Robinson beskriver mekanismen således: “The fundamental devices by which the stability of alternate may be extended are (i) trade depreciation, (2) reductions in wages (which might also take the shape of increasing hours of labor on the identical weekly salary), (three) subsidies to exports and (four) limit of imports by way of price lists.” (Robinson, 1937).
Men det var situationen i 30’erne, hvad er mekanismen i dag, hvor WTO egentlig skulle sikre at det ikke sker.

Because we make better cars … Or
I et interview fortæller den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, hvad Trump kan gøre for at rette op på ubalancen i forholdet mellem Mercedes’er på Fifth Avenue og de manglende Chevroletter i Tyskland: “Build higher vehicles.”
Svaret er symptomatisk for tyske politikeres holdning til kritikken af det gigantiske overskud på handelsbalancen. For nylig forsvarede økonominister Birgitte Zypries over for IMF sig med samme forklaring: “Our groups produce splendid machines and system that clients abroad like to shop for. We do no longer ought to apologise for this.” (reuters.Com).
Tyskland fremstiller simpelthen så gode biler og øvrige produkter, at hele verden efterstræber dem. Det er forklaringen på at det går så godt for den tyske eksport. Så der er slet ikke story om de mekanismer som Robinson beskriver eller er der …?
Kritikerne lader sig ikke nøje med de tyske (bort)forklaringer, men hævder at nogle af de mekanismer som Robinson beskriver, faktisk skal ses forklaring på den tyske eksport succes:

Reductions in wages
Exchange depreciation
Restriction of imports

Løntilbageholdenhed
I 2003 “Germany become referred to as the “unwell guy of Europe”. More than 4 mio. Germans (eleven.6% of the workforce) were at the dole. A substantial assumption become that unemployment may want to in no way be defeated, simply “administered,” (Economist).
Men 2003 markerede også starten på de arbejdsmarkedsreformer, der beneath navnet “Agenda 2010”, blev indført af den daværende socialdemokratiske kansler Schröder koalitionsregering, på trods af keep protester.
Formentlig var de upopulære reformer en af hovedgrundene til, at Merkel kom til magten i 2005, hvorefter hun nød godt af reformerne uden selv at bidrage med noget.
Nogle af hovedelementerne i den drastiske Agenda 2010, der blev gennemført i årene 2003- 2005, var Hartz I til Hartz IV reformerne (opkaldt efter formanden, Peter Hartz, for den kommission der havde fremlagt forslagene til reformer).
Med Hartz I og II reformerne blev der skabt udvidede muligheder for “Leiharbeit,” dvs. Temporært arbejde, hvor virksomheder kunne “leje” medarbejdere temporært fra “Leiharbeits” firmaer. Det gjorde det lettere at tilpasse arbejdstyrken og skabet fleksibilitet for virksomhederne. Desuden blev der skabt muligheder for mini og midi-jobs.
Med Harts III blev der skabt en ny og mere enstrenget struktur for jobcentrene.
Med Hartz IV blev arbejdsløshedsdagpenge og socialhjælp lagt sammen til et såkaldt “Arbeitslosengeld II” bidrag, hvorefetr landtids ledige kun modtages ca. 409 euro pr måned. Desuden blev der skabt mulighed for såkaldte én-euro jobs, hvor de ledige kunne supplere deres “Arbeitslosengeld II” med arbejde til én euro pr. Time. Dog skulle det være et arbejde der ikke erstattede rapid arbejde.
Med Agenda 2010 arbejdskraften skulle gøres fleksibel og samtidig skulle ledige udsættes for en kraftigt pres for at finde arbejde.
Resultatet af anstrengelserne kan aflæse i statistikken over arbejdsløshed, den faldt, i en kraftig udvidelse af temporært og usikkert (precarious) arbejde og naturligvis i tilbageholdenhed, når det gælder lønnen, med en deraf resulterende større ulighed i befolkningen..
Fra rapporten “Precarious Employment in Europe”: “In Germany, there has been a spread of non-general work following the Hartz labour market reform package deal, which was carried out within the early 2000s. … Within the German context marginal component-time work (around 7 million so-referred to as Minijobs); temporary organisation paintings (between 800 000 and 900 000 employees); and freelance paintings (around 2 million self-hired human beings without structured personnel).
Lønudviklingen viser, at lønningerne har divergeret kraftigt siden Agenda 2010 reformerne. Med stigende realløn til de bedst lønnede, næsten stilstand for medianen og et kraftigt fald for de dårligst lønnede fuldtidsbeskæftigede. (Burda: The German hard work market miracle).
Picture

Udviklingen i precarious paintings og i lønninger antyder, at en del af den tyske eksportsucces for en del godt kan hænge sammen Robinson’s forklaring. Med usikre arbejdsforhold og deraf følgende løntilbageholdenhed.

Exchange depreciation
Trump’s økonomiske rådgiver, Peter Navarro, hævder ligefrem “that Germany is using a “grossly undervalued” euro to “make the most” the USA and its EU companions” (FT).
Har han ret?
Tilsyneladende, hvis vi følger Exchange-Rates.Org:
“As of December 2016, using the OECD Purchasing Power Parity (PPP) valuation technique, the euro does appearance very undervalued at -26.Eight% as opposed to USD.
If taking an opportunity PPP method, specifically the well-known ‘Big Mac Index’, we are able to nonetheless say that the euro is substantially undervalued at -23.4% versus USD.” (exchangerates.Org.Uk).
IMF finder i 2014, at REER (Real Effective Exchange Rate) for euro i 2014 er undervurderet for Tysklands vedkommende med five-15 procent, mens den er overvurderet f.Eks. For Belgien, Italien, Spanien og Frankrig
For 2015 skønner IMF, at REER for Tyskland nu er undervurderet med 10-20 procent.
Det giver problemer for andre lande i Eurozonen, for hvor euroen er undervurderet for Tyskland er den i følge “World Economics” overvurderet for lande som Grækenland, Frankrig, Italien and so forth. Her blot som eksempel en sammenligning med Grækenland og Frankrig

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *